Kryptovalutaer er digitale valutaer, der bruger kryptografi til at styre oprettelsen af nye enheder og verificere overførslen af midler. Den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev oprettet i 2009. I dag findes der over 1.300 forskellige former for kryptovalutaer, og flere er på vej. Ligesom andre former for penge bruges kryptovalutaer til at handle og foretage betalinger elektronisk, men de tjener også som et investeringsmiddel. Kryptovalutapriserne svinger meget i løbet af dagen, fordi de handles på uregulerede globale markeder af investorer, der køber og sælger deres beholdninger når som helst og efter behag. Køb og salg af kryptovaluta er fuldstændig anonymt (medmindre du oplyser personlige oplysninger som navn og adresse). Det gør det attraktivt for kriminelle, der ønsker at flytte penge anonymt og sælge ulovlige varer online uden at blive opdaget; de retshåndhævende myndigheder er dog begyndt at spore transaktioner for at bringe disse kriminelle for retten
Kryptovalutaer er digitale valutaer, der bruger kryptografi til at styre oprettelsen af nye enheder og verificere overførslen af midler.
Kryptovalutaer er digitale valutaer, der bruger kryptografi til at styre oprettelsen af nye enheder og verificere overførslen af midler. I modsætning til fiatpenge, som kontrolleres af centralbanker eller regeringer, er kryptovalutaer ikke reguleret af en bestemt myndighed. I stedet styres de via en distribueret hovedbog kaldet blockchain-teknologi (mere om dette senere).
Kryptovalutatransaktioner krypteres og registreres i en offentlig hovedbog kaldet en blockchain – en række blokke, der indeholder data om alle transaktioner, der foretages på netværket, og som gemmes på tværs af flere computere rundt om i verden. Hver blok indeholder oplysninger som: * Hvem har sendt hvilket beløb til hvem?
- Hvornår blev det sendt?
Den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev oprettet i 2009.
Bitcoin er den første og mest populære kryptovaluta med en markedsværdi på mere end 100 milliarder dollars. Den blev skabt af en anonym person eller gruppe ved navn Satoshi Nakamoto i 2009. Bitcoin er et peer-to-peer elektronisk pengesystem, der gør det muligt for folk at sende betalinger direkte fra en part til en anden uden at gå gennem en tredjepart som f.eks. en bank eller et kreditkortselskab.
Den vigtigste forskel mellem konventionelle penge og Bitcoin (og andre kryptovalutaer) ligger i deres decentrale karakter: Der er ingen central myndighed, der regulerer valutaens værdi eller udbud; i stedet er den afhængig af, at enkeltpersoner udveksler varer for Bitcoins online – og disse transaktioner registreres på offentlige hovedbøger kaldet blockchains, som alle kan se, men ingen kontrollerer.
I dag findes der over 1.300 forskellige former for kryptovalutaer, og flere er på vej.
I dag findes der over 1.300 forskellige typer af kryptovalutaer, og flere er på vej. Mens Bitcoin blot er et eksempel på en kryptovaluta, og den kan bruges til at sende penge via en onlinetransaktion eller købe varer i butikker, der accepterer den som betaling (hvis du er heldig), er der andre typer af kryptovalutaer, der har forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle kryptovalutaer fungerer som et værdilager, ligesom guld gør, andre giver privatlivets fred, ligesom kontanter gør, og endnu andre giver adgang til tjenester såsom Uber-ture eller hotelværelser gennem deres blockchain-teknologi (det sikre hovedbogssystem bag alle kryptovalutaer).
Nyheder om nye mønter som fx pepe the frog, der oprettes hele tiden, kan gøre tingene temmelig forvirrende for investorer, der ønsker at lære mere om disse nye aktiver, men ikke ved, hvor de skal begynde. Med så mange muligheder derude, hvordan ved vi så, om noget er lovligt eller ej? Det korte svar: Du gør det ikke! Der er ingen måde for andre end dem, der er involveret i at skabe disse valutaer selv – og nogle gange selv da – at vide præcis, hvad de går ind til, når de investerer i dem på et givet tidspunkt, fordi ingen central myndighed regulerer dem, som bankerne gør med dollars eller euro.”
Ligesom andre former for penge bruges kryptovalutaer til at handle og foretage betalinger elektronisk, men de fungerer også som et investeringsmiddel.
Kryptovalutaer er penge, der kun findes i digital form. De kan handles på internettet, og de bruges også til at foretage elektroniske betalinger. Som sådan har kryptovalutaer mange ligheder med traditionelle valutaer: Ligesom andre former for penge kan kryptovalutaer bruges som et investeringsmiddel såvel som et byttemiddel.
Der er dog også nogle vigtige forskelle mellem kryptovalutaer og traditionelle penge; f.eks:
- I modsætning til de fleste landes nationale valutaer (såsom amerikanske dollars eller euro) er der ingen centralbank eller regering, der kontrollerer udbuddet af bitcoins (eller andre typer). I stedet skabes de af computere, som løser komplekse algoritmer, der kaldes “mining”. I teorien betyder det, at ingen person har kontrol over, hvor mange bitcoins der i sidste ende vil være – i modsætning til centralbanker, der kan trykke ubegrænsede mængder til enhver tid!
Kryptovalutaer er ikke reguleret eller bakkes op af nationale regeringer eller banker.
Kryptovalutaer er ikke bakket op af en centralbank. De er ikke reguleret af nogen regering, og de er ikke bakket op af guld eller andre ædelmetaller. I stedet bestemmes værdien af kryptovalutaer udelukkende af udbud og efterspørgsel blandt investorer – og denne værdi svinger voldsomt.
Kryptovalutapriserne svinger meget i løbet af dagen, fordi de handles på uregulerede globale markeder af investorer, som køber og sælger deres beholdninger på et hvilket som helst tidspunkt efter eget ønske.
Kryptovalutapriserne svinger meget i løbet af dagen, fordi de handles på uregulerede globale markeder af investorer, der køber og sælger deres beholdninger på et hvilket som helst tidspunkt efter eget ønske. Prisen på kryptovaluta bestemmes af købere og sælgere, ligesom det er tilfældet med aktier, obligationer eller enhver anden form for aktiv, du kan tænke på.
Prisen på en kryptovaluta kan svinge dramatisk fra det ene minut til det andet, fordi der er så mange forskellige købere og sælgere, der byder på hver enkelt mønt (eller token). Efterhånden som flere mennesker går ind på markedet i håb om at profitere af stigende priser, bliver andre nervøse for yderligere tab og begynder i stedet at sælge deres beholdninger – hvilket fører til hurtigere fald i værdi, end hvis der havde været færre deltagere, der handlede på alle tidspunkter i den pågældende periode! Dette gør det meget vanskeligt for enhver, der forsøger at forudsige, hvad der vil ske næste gang, når man investerer i kryptovalutaer; men det betyder også, at hvis du beslutter dig for ikke at deltage nu, så kan det måske senere hen, når tingene stabiliserer sig noget mere …
Køb og salg af kryptovaluta er helt anonymt (medmindre du oplyser personlige oplysninger som navn og adresse). Det gør det attraktivt for kriminelle, der ønsker at flytte penge anonymt og sælge ulovlige varer online uden at blive opdaget; de retshåndhævende myndigheder er dog begyndt at spore transaktioner for at bringe disse kriminelle for retten.
Transaktioner i kryptovaluta er anonyme, hvilket betyder, at køber og sælger ikke behøver at oplyse personlige oplysninger såsom navn og adresse. Dette gør kryptovaluta attraktiv for kriminelle, der ønsker at flytte penge anonymt og sælge ulovlige varer online uden at blive opdaget; de retshåndhævende myndigheder er dog begyndt at spore transaktioner for at bringe disse kriminelle for retten.
Kryptovalutaer er blevet brugt af terrorgrupper som ISIS, der bruger Bitcoin til at finansiere deres aktiviteter. Kryptovalutaer gør det også nemt for hackere eller afpressere, der holder dine data som gidsler (ransomware-angreb) – de kan kræve betaling i virtuel valuta i stedet for kontanter, så ingen let kan spore dem!
Markedet for kryptovaluta vokser og ændrer sig hurtigt. Der findes mange forskellige typer af kryptovalutaer, som hver især har deres egne styrker og svagheder. Nogle kryptovalutaer er mere populære end andre, fordi de har en bedre teknologi eller flere brugere; det kan dog tage tid, før vi ved, hvilke der vil få succes på lang sigt.