Vaginal atrofi, også kendt som vaginal tørhed eller atrofisk vaginitis, er en tilstand, hvor vævet i skeden bliver tyndere, tørrere og mindre elastisk. Tilstanden opstår primært hos kvinder efter overgangsalderen som følge af et fald i østrogenniveauet, men kan også forekomme hos yngre kvinder af forskellige årsager. Vaginal atrofi kan påvirke livskvaliteten, da den ofte medfører ubehag og smerter under samleje og kan føre til hyppige infektioner. I denne artikel ser vi nærmere på årsagerne til vaginal atrofi, symptomerne og mulighederne for behandling.
Årsager til vaginal atrofi
Den primære årsag til vaginal atrofi er et fald i østrogenniveauet. Østrogen er det hormon, der opretholder fugt og elasticitet i skedevæggen. Når østrogenniveauet falder, mister skeden sin naturlige smøring, og vævet bliver tyndere og mere skrøbeligt. Dette sker oftest i forbindelse med overgangsalderen, men der er også andre situationer, hvor østrogenniveauet kan være lavt:
- Overgangsalderen: Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet naturligt, hvilket kan medføre vaginal atrofi. Over 50 % af kvinder efter overgangsalderen oplever symptomer på vaginal tørhed og atrofi.
- Ammende kvinder: Østrogenniveauet kan også være lavt hos ammende kvinder, hvilket kan føre til midlertidig vaginal tørhed.
- Kirurgisk fjernelse af æggestokke: Kvinder, der har fået fjernet deres æggestokke, kan opleve et pludseligt fald i østrogen, hvilket kan føre til vaginal atrofi.
- Behandling med antiøstrogener: Kvinder, der modtager antiøstrogenbehandling for fx brystkræft, kan også udvikle vaginal atrofi, da behandlingen hæmmer østrogenproduktionen.
Symptomer på vaginal atrofi
Vaginal atrofi kan påvirke livskvaliteten betydeligt, da symptomerne ofte er både fysiske og følelsesmæssigt belastende. Typiske symptomer inkluderer:
Vaginal tørhed: En af de mest almindelige symptomer er vaginal tørhed, som kan medføre kløe og irritation i området.
Smerter ved samleje: Tørheden og skrøbeligheden i vævet kan gøre samleje smertefuldt, hvilket kan påvirke seksuallivet og skabe frustration.
Hyppige urinvejsinfektioner: Den ændrede balance i skedens pH-værdi kan øge risikoen for urinvejsinfektioner og bakteriel vaginose.
Kløe og svie: Nogle kvinder oplever konstant kløe, svie og ubehag, selv uden ydre påvirkning, hvilket kan forværres ved fysisk aktivitet.
Øget behov for at tisse: Vaginal atrofi kan også medføre symptomer som hyppig vandladning og en følelse af at have brug for at tisse ofte.
Behandling af vaginal atrofi
Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder for vaginal atrofi, som afhænger af sværhedsgraden af symptomerne og kvindens præferencer:
Hormonbehandling: Østrogenbehandling er en af de mest effektive metoder til at reducere symptomerne på vaginal atrofi. Hormonbehandling kan gives lokalt, fx som en østrogencreme, ring eller stikpiller, som indføres direkte i skeden. Lokal østrogenbehandling påvirker ikke resten af kroppen og er ofte effektiv til at reducere tørhed og irritation.
Fugtgivende midler og glidecreme: For kvinder, der ikke ønsker hormonbehandling, kan fugtgivende midler og glidecremer være en god løsning. Disse produkter giver midlertidig lindring af tørheden og kan bruges både dagligt og ved samleje.
Laserbehandling: I nogle tilfælde kan laserbehandling være en mulighed. Laserbehandling stimulerer blodgennemstrømningen og cellefornyelsen i skedevæggen, hvilket kan forbedre elasticiteten og reducere symptomerne.
Livsstilsændringer: At undgå sæbe og parfume i intimområdet kan mindske irritation og holde pH-balancen intakt. Regelmæssig fysisk aktivitet og et sundt væskeindtag kan også have en positiv effekt på kroppens fugtighedsniveau.
Håndtering af vaginal atrofi
Vaginal atrofi kan have en stor indvirkning på hverdagen, men det er en tilstand, som mange kvinder kan få effektiv hjælp til. Det er vigtigt at tale med en læge om symptomerne, så den rette behandling kan findes. For mange kvinder kan kombinationen af hormonbehandling, fugtighedsprodukter og livsstilsændringer give lindring og forbedre livskvaliteten.