Den menneskeskabte udledning af drivhusgasser står centralt i kampen mod klimaforandringer, da drivhusgasser indgår i drivhuseffekten, som har stor betydning for Jordens temperatur.
Drivhuseffekten omfatter atmosfærens evne til at holde på varmestråling fra Jordens overflade, hvilket giver en isolerende effekt. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på iskolde -19°C.
Hvordan fungerer drivhuseffekten?
Drivhuseffekten opstår, når solens stråler giver energi til Jorden. Ca. 30 procent af det sollyset reflekteres tilbage til rummet fra Jordens overflade og skyerne, imens resten af energien absorberes af Jorden, som opvarmes.
Den opvarmede jord udstråler varmeenergi i form af infrarød stråling. En lille del af den infrarøde stråling ryger direkte ud i rummet, mens resten af strålingen indfanges af drivhusgasser (fx CO2, metan, vanddamp) og skyerne i atmosfæren. Her sendes strålingen ned mod jordoverfladen igen, hvor Jorden og atmosfæren opvarmes yderligere.
Uden indblanding er Jorden tæt på at være i en såkaldt termodynamisk ligevægt. Det betyder, at mængden af energi som Jorden modtager fra Solen, er omtrent lige så stor som den mængde energi, Jorden udsender. Men når vi mennesker udleder drivhusgasser, forstyrres denne ligevægt, og det har konsekvenser.
Udledningen af drivhusgasser som fx CO2 får nemlig temperaturen til at stige i atmosfæren, og det betyder, at atmosfæren indeholder mere vanddamp, der igen kan holde på varmen. På den måde bliver en varmere atmosfære selvforstærkende, og den udvikling er svær at vende.
Bliv klogere på videnskaben bag lige her
Videnskaben til kamp mod drivhusgasser
Selvom det kan virke simpelt at reducere udledningen af drivhusgasser, er det ikke så lige til, da store dele af verdens økonomi og infrastruktur er bundet op på de sektorer, der udleder store mængder drivhusgasser. En markant reduktion ville da kræve enorme investeringer og omstruktureringer – og måske det endda ikke er nok.
Nogle mener, at videnskaben bliver den vigtigste spiller i kampen mod klimaforandringer, da ny teknologi kan hjælpe med at gøre vores aktiviteter grønnere. Og videnskaben har da også kampen op og er godt på vej med flere løsninger.
Videnskaben ser på ko-bøvser og genbrug
Forskere arbejder fx på foder til kvæg, så deres prutter og bøvser ikke udleder så meget af drivhusgassen metan. På Illustreret Videnskab kan man også læser, at ingeniører har opdaget et nyt elektrokemisk system drevet af brint, som kan fjerne næsten al CO2-udledning fra fly, storbyer og produktionsvirksomheder. Samme sted kan du også finde en artikel, der handler om, at radioaktivt affald kan omdannes til at fremstille miljørigtige tilsætningsstoffer, som kan gøre benzinbiler grønnere.
Derudover arbejder videnskaben også at forbedre den måde, vi genbruger materialer som fx papir og plastik, så vi kan spare på produktion og den udledning af drivhusgasser, der følger med.