Når I gifter jer, siger I “ja” til hinanden, og alt hvad der følger med. Det gælder også en fælles økonomi på godt og ondt. Men ikke i alle tilfælde er det klogest eller mest rimeligt, at I har fælleseje. Derfor findes en ægtepagt, hvor det er muligt at sørge for, at I har særeje eller delvist særeje. Hvad en ægtepagt er, kan du læse meget mere om her.
Over 40% af gifte par bliver skilt
Desværre viser det sig i rigtig mange tilfælde, at vedkommende, du giftede dig med, alligevel ikke var den eneste ene. Over 40% af gifte par i Danmark bliver skilt. Hvis I ikke har lavet en ægtepagt og blot giftet jer – hvilket de fleste gør – vil det betyde, at I skal dele mellem jer økonomisk. Det kan betyde, at en af jer kommer til at miste halvdelen af sin formue, mens den anden får et økonomisk boost som følge af skilsmissen. Det vil i mange tilfælde ikke være retfærdigt, og med den store procentdel af danskere, der bliver skilt, er det værd at overveje, om der skal laves en ægtepagt.
Særeje eller delvist særeje
Hvis I blot gifter jer, vil I have fælleseje fra den dag, I er mand og kone. Det kan i mange tilfælde være en fin løsning, hvis I tjener nogenlunde det samme, har det samme syn på pension, opsparing med videre. Men kærligheden rammer selvfølgelig også folk, der ikke tjener det samme eller har samme forhold til f.eks. pension. I disse tilfælde bør I inden brylluppet have snakket om, om det kunne være en idé at have særeje eller delvist særeje.
Ved særeje vil I ikke have fælles økonomi, og skulle I blive skilt, skal I ikke dele. Hvis der er stor økonomisk forskel på jer, bør dette være en mulighed, der skal overvejes, da det kan være den mest rimelige løsning.
Ved delvist særeje vil I have nogle ting fælles og nogle ting separat. Det kunne f.eks. være deling af pension.
Hvornår kan en ægtepagt være aktuel?
Det vigtigste i forbindelse med en ægtepagt er, at I er klar over, at muligheden eksisterer. Det ville være en skam at gifte jer med fælleseje, hvis I hellere vil have særeje, men ikke troede det var muligt. Derfor bør snakken om særeje eller delvist særeje tages, når I gifter jer.
Derfor er det også svært at sige, hvornår en ægtepagt bør være aktuel. Sagen bør altid tages, og i mange tilfælde vil konklusionen være, at fælleseje er en fin løsning. Hvis jeres økonomi er meget forskellig, og den ene har en væsentligt større formue end den anden, bør en ægtepagt være meget aktuel. Ligeledes hvis I ikke har samme syn på pension.
Hvis den ene af jer har en stor gæld, bør særeje også overvejes. Skulle den part dø, vil enken skulle aflevere penge til den afdødes dødsbo og en del af enkens formue vil skulle gå til den afdødes kreditorer. Det er ikke rimeligt.
Snak med en advokat omkring en ægtepagt
Hvis I overvejer at lave en ægtepagt eller allerede har aftalt at gøre det, skal I snakke med en advokat. Der findes mange advokater, der er specialister i familie- og arveret, og uanset om det kun er en formalitet, der mangler, eller et godt råd, så er det klogt at inddrage en advokat, så det hele går rigtigt til, og den mest ideelle løsning bliver valgt. Ellers kan det komme til at få store og unødvendige økonomiske konsekvenser.