I lang tid var hjemmet et sted, hvor teknologien var til stede, men ret passiv. Vaskemaskinen kørte, når man tændte den. Lyset blev tændt, når man trykkede på kontakten, og varmen gjorde, hvad den fik besked på manuelt. Men denne måde at leve på er ved at få selskab. For at være mere præcis: et adaptivt, opmærksomt, datahungrende samfund, der ikke kun adlyder, men også tænker. Velkommen til det intelligente livs tidsalder.
Mange områder af hverdagen er allerede blevet digitaliseret, det være sig netbank eller spillehallen, der er blevet til et online casino, men vores egne hjem er indtil videre forblevet forholdsvis reserverede. Men det ændrer sig i et bemærkelsesværdigt tempo. Når man taler om at bo i dag, taler man også om algoritmer, sensorer og systemer, der kan genkende, hvad der skal ske, allerede før det sker.
Når hjemmet ikke kun bliver forbundet, men også forudsigeligt
Ordet »smart home« virker næsten forældet. Det leder tankerne hen på enheder med Wi–Fi–forbindelse og stemmestyring, lyskontakter, som du kan betjene med din mobiltelefon. Flot, men endnu ikke en grund til hjertebanken. Den nye generation af digital hjemmeteknologi tænker fremad – med AI i bagagen. Det handler ikke længere kun om automatisering, men om forudseende adfærd.
Læringssystemer observerer, gemmer og analyserer beboernes adfærd. Hvis der regelmæssigt brygges kaffe klokken syv om morgenen, tilpasser systemet sig og starter bryggeprocessen helt af sig selv. Hvis du altid løber om onsdagen, vil du blive mødt med en åben hoveddør og et temperaturreguleret brusebad, når du kommer tilbage. Lyder det absurd? Det er det ikke. Det er en realitet i mange testhusholdninger – og bliver snart standard.
Forskellen mellem reaktiv teknologi og ægte intelligens er afgørende. Mens bevægelsesdetektoren blot tænder lyset, genkender AI’en, om nogen sover, ser tv eller læser – og dæmper lyset i overensstemmelse hermed. Den behandler data fra bevægelse, temperatur, lysforhold og tidsmønstre. Flere enheder griber ind i hinanden, kommunikerer med hinanden og tilpasser sig til, hvad der sandsynligvis vil ske i den nærmeste fremtid. På den måde bliver en masse smarte enkeltdele til et hjem med visioner.
Mere bekvemmelighed, mindre indsats? Hvad AI allerede kan gøre i hjemmet i dag – og bør kunne gøre i morgen
Den nuværende situation er en blanding af imponerende og improviseret. Robotstøvsugere navigerer selvsikkert gennem rum, stemmeassistenter spiller musik, besvarer spørgsmål og styrer apparater. Termostater lærer rumtemperaturer, og belysningssystemer reagerer på sollys. Men det er først nu, at springet til ægte hverdagsassistance for alvor tager fart.
Køleskabe med kameraovervågning og genkendelse af udløbsdato rapporterer, når der mangler mælk, eller grøntsagerne er ved at være trætte. Dørklokker med ansigtsgenkendelse skelner mellem pakkebud og fremmede. Badeværelsesspejle tjekker din huds tilstand og foreslår hudplejeprodukter. Selv badevandet kan tilberedes ved den ønskede temperatur – uden at sige et eneste ord.
Mellem digital butler og usynlig spion – hvor meget tillid er mulig?
Et hjem, der lytter, tænker og træffer beslutninger, har først og fremmest brug for én ting: data. Jo mere, jo bedre. Bevægelsesprofiler, stemmeoptagelser, præferencer, vaner – alt dette indsamles, analyseres og gemmes i mange tilfælde ikke lokalt, men i skyerne hos store teknologivirksomheder. Fordelene er ubestridte. Men spørgsmålet om, hvor disse datastrømme flyder hen, og hvad der sker med dem der, forbliver ofte ubesvaret.
Nogle enheder aflytter, selv når de burde sove. Sikkerhedsbrud er på alles læber: fra hackede babyalarmer til kameraer, der pludselig viser andre menneskers ansigter. Mens nogle udbydere forsøger at genvinde tilliden med lokale lagringsløsninger eller anonymiserede brugsdata, halter standarden ofte bagefter.
Balancen er hårfin: Jo mere intelligent et system er, jo større er indgrebet i privatlivet. Bekvemmelighed kræver kontrol – og kontrol koster tillid. At mange systemer bliver mere sikre takket være opdateringer, er en god ting. At mange brugere ikke engang ved, hvilke data der indsamles, er ikke godt.
Hvis strømmen går, bliver det intelligente hjem stille – hvad sker der så?
Hvor imponerende teknologien end er, så har den en akilleshæl: dens afhængighed. Intet fungerer uden elektricitet, og meget lidt uden internettet. Det kan man måske ikke mærke i hverdagen – indtil routeren strejker, eller et tordenvejr får sikringen til at springe. Pludselig kan hoveddøren ikke længere åbnes, lyset forbliver slukket, og stemmestyringssystemet reagerer ikke på andet end stilhed.
Nogle systemer tilbyder nødfunktioner, andre kan betjenes manuelt på en provisorisk måde. Men afhængigheden består. Det bliver særligt kritisk, når centrale kontrolsystemer svigter. Hvad nytter den mest sofistikerede varmelogik, hvis den ikke kan startes?
Livet ifølge algoritmerne – hvordan AI ændrer den måde, vi lever sammen på
Teknologien ændrer ikke kun vores hverdag, men også den måde, vi lever sammen på. Hvis varmesystemet favoriserer det rum, der bruges mest, kan det føre til en diskussion – eller en løbende strid. I bofællesskaber eller familier er det pludselig algoritmen, der bestemmer, hvornår der skal luftes ud, laves mad eller tages bad.
Adfærden ændrer sig også. De, der er afhængige af teknologi, bliver ofte mere komfortable. Rutiner dikteres af systemet, og spontane beslutninger bliver sjældnere. Den daglige rytme følger ikke længere kun din egen rytmesans, men også maskinens forslag.
Det er måske praktisk, men det fører også til nye sociale spørgsmål. Hvor meget beslutningskraft skal vi give fra os? Kan teknologien virkelig genkende, om nogen er træt eller ked af det? Og hvad sker der, hvis systemet fejlfortolker et behov?
Hvad koster et smart liv – og hvor meget kan man egentlig spare?
Indgangsomkostningerne varierer meget. Hvis du starter med en stemmeassistent, et par smarte lamper og en adaptiv termostat, skal du regne med et par hundrede euro. Hvis du vil have netværk i hele dit hjem – inklusive sikkerhedssystemer, energiovervågning og automatiseret hjemmeteknologi – kan du nemt komme til at bruge et femcifret beløb.
Der er også løbende omkostninger: opdateringer, abonnementer på cloud–tjenester, vedligeholdelse, reservedele. På den anden side er der besparelser gennem optimeret energiforbrug. Varmesystemer, der kun virker, når der er nogen hjemme, reducerer regningen. Intelligent belysning sparer strøm, og intelligente vandhaner reducerer forbruget.
Fra drømmen om fremtiden til den nye virkelighed – hvad vil ændre sig i de næste par år?
Udviklingen står ikke stille. I løbet af de næste par år vil AI i boliger ikke bare blive smartere, men også mere almindeligt. Enhederne bliver nemmere at bruge, og grænsefladerne bliver mere intuitive. Huse vil blive bygget på en sådan måde, at teknologien kan integreres problemfrit – i vægge, vinduer og gulve.
Byerne tænker også fremad: Elnettene kommunikerer med varmesystemerne, affaldssystemerne med husholdningernes tidsplaner. Leveområder bliver en del af en større digital organisme. Love og regler tilpasses langsomt. Databeskyttelse er ved at blive et salgsargument, bæredygtighed en standard.